Nye køreplaner fra den 11. december 2011 - Frederikssund Kommune
Kontakt
Busrute 230R i Skibby

Nye køreplaner fra den 11. december 2011 

Den 11. december 2011 kommer der ændringer til busnettet i Frederikssund Kommune. Det sker på baggrund af ønsker fra brugerne af busserne, samt et ønske om at opnå den bedst mulige løsning for borgerne som helhed, inden for budgettets rammer.

Resultatet er et busnet med direkte linjer og mange afgange på de strækninger og tidspunkter, hvor passagererne er flest.

Det betyder til gengæld, at der er færre afgange på tidspunkter og strækninger, hvor passagererne er få. Desuden har vi lagt vægt på, at der er god forbindelse mellem buslinjerne, samt at buslinjerne skal kunne benyttes af elever fra skoler, gymnasier og erhvervsuddannelser.

Ny R-Bus mellem Frederikssund - Slangerup - Farum

Med to afgange i timen og afgange på faste minuttal har R-nettet siden introduktionen i 2010 vist sig at være en attraktiv løsning for mange kunder. R-nettet er tilpasset andre regionale forbindelser, buslinjer, DSB tog og DSB S-tog. Af samme grund giver det god mening at udvide R-nettet.

Linje 230R får derfor nu følgeskab af den nye linje 310R, som kører fra Frederikssund over Slangerup til Farum. De to R-linjer binder hele kommunen sammen og sikrer forbindelse i Slangerup videre til Hillerød og Roskilde.

Der sker ændringer på følgende linjer: 230R, 308, 309E, 311, 315, 316, 317, 318, 319 og 393.

Ta' en folder i bussen eller tjek rejseplanen.dk for at se, om ændringerne påvirker netop din rejse. Læs mere på moviatrafik.dk  

Kørte bussen forbi dig på stoppestedet - Brug Movias rejsegaranti

Er en af Movias busser mere end 20 min. forsinket - eller er bussen kørt forbi dig, selvom du stod ved stoppestedet og var synlig for chaufføren, kan du tage en taxa på Movias regning.

Se mere om Movias rejsegaranti her : http://www.moviatrafik.dk/dinrejse/rejsegaranti/Pages/rejsegaranti.aspx


Printet fra www.frederikssund.dk
Findes på denne sti: /content/dk/omrader/teknik_miljo/trafik/nye_koreplaner_fra_den_11_december_2011
Ansvarlig for denne side: Nawzad Marouf. Senest opdateret den 9. februar 2012 af Dennie Grauballe.