Frederikssund Kommune
Torvet 2, 3600 Frederikssund
Tlf. 4735 1000
epost@frederikssund.dk
Åbningstider:
Mandag kl. 9.00 - 15.00
Tirsdag Lukket
Onsdag kl. 9.00 - 15.00
Torsdag kl. 10.00 - 18.00
Fredag kl. 9.00 - 14.00
Høringen er afsluttet - se høringssvar
Frederikssund kommune har i tæt samarbejde med Movia udarbejdet en række ændringsforslag til, hvordan vi kan forbedre den kollektive trafik i Frederikssund Kommune inden for de eksisterende økonomiske rammer. Forslagene omhandler følgende:
Ændringsforslagene har udmøntet sig i 3 notater, som har været drøftet på et møde i Plan-og Udviklingsudvalget den 21. marts 2011 med henblik på at iværksætte en offentlig høring i perioden den 28. marts til den 11. april. Referatet af mødet kan findes andetsteds her på hjemmesiden.
Drøftelserne på mødet affødte en række alternative løsningsforslag. På mødet blev det derfor besluttet, at Movia udbygger undersøgelserne af ændringsforslagene. Resultatet heraf er samlet i notat 4, som skal ses i sammenhæng med førnævnte notater.
Plan- og Udviklingsudvalget ønsker at høre borgernes mening om de fremlagte forslag til ændringer i busbetjeningen i Frederikssund Kommune. Vi er især interesseret i at høre Jeres mening om, hvilke forbedringer og forringelser af busbetjeningen de fremlagte forslag indeholder.
På baggrund af høringssvarene vil Frederikssund Kommune vurdere om forslagene skal indarbejdes i oplæg til trafikbestilling 2012 eller om de eksisterende forhold skal videreføres. Trafikbestilling 2012 vil blive fremlagt til endelig politisk beslutning den 27. april 2011.
Forslagene, der uddybes i de nævnte notater, omhandler i hovedtræk følgende mulige ændringer:
Forslag: Linje 308 og 309E lægges sammen til en ny R-Linje Frederikssund – Farum, 310 R.
Mulig ændring: Med en R-linje vil betjeningen på strækningen blive ensartet og let forståelig med fast halvtimesdrift 6-20 og timedrift aften og weekend til kl. 24. Der vil samlet set være 4 flere afgange pr. retning pr.dag. Rejsehastigheden vil fast være på 40 min, hvilket er 9 min hurtigere i forhold til 308. Linjen tager udgangspunkt i 309 E’s linjeføring, hvilket betyder at Jordhøjvej i Slangerup og Frederikssund hospital, der i dag betjenes af 308 uden for myldretiden, ikke vil blive betjent af denne linje. Hospitalet betjenes stadig af 320 .
Det blev på Plan- og Udviklingsudvalgets møde besluttet, at det skal undersøges om, hvorvidt 310 R kan betjene Frederikssund Gymnasium og Handelsskole, hvilket er nærmere beskrevet i notat 4.
Forslag: Linje 311 forenkles og der indføres halvtimesdrift.
Mulig ændring:Linjen får fast halvtimesdrift og timedrift aften/weekend til kl. 24, svarende til R-linjens frekvens. Bussen kører så direkte som muligt mellem Græse Bakke By, Frederikssund Nordvest og stationen og vil matche R-busserne. Linjen bliver hurtigere og mere enkelt at bruge for passagererne, da den komplicerede ensrettede ringkørsel bortfalder. Udretningen af linjen betyder at nogle områder ikke betjenes af linjen. Det blev endvidere besluttet på Plan- og Udviklingsudvalgets møde, at undersøges om det er muligt at lave et busstoppested tæt ved rådhuset. Konsekvenserne heraf er beskrevet i notat 4.
Forslag: Optimering af linje 230 R, 318 og 317.
Med de bestilte ændringer pr. 17.april 2011 løses de akutte problemer, der opstod som følge af ændringerne den 12. december 2010. Se referat fra Plan- og Udviklingsudvalget d.11. januar 2011. Referatet af mødet kan findes andetsteds her på hjemmesiden. Betjeningen af Hornsherred vurderes dog på baggrund af analyser fortsat ikke at være optimal.
Mulig ændring
Forslaget i notatet består af 3 elementer på linjerne 230R, 317 og 318. Disse beskrives enkeltvis, men hænger sammen som en samlet pakke, da hvert element er en forudsætning for at de andre kan lade sig gøre. De tre elementer er:
• 230R samles så alle afgange kører via Jægerspris.
• 318 til Frederikssund. Med 230R omlagt til Jægerspris bortfalder den direkte forbindelse fra Gerlev til Frederikssund. Derfor foreslås 318 omlagt så alle afgange kører til Frederikssund i stedet for at slutte i Lyngerup som i dag.
• 317 forenkles. 317 kører i dag en meget kringlet rute som en slags ensrettet ringrute, der eksempelvis betyder at man kan komme fra Dalby Huse til Jægerspris, men ikke tilbage igen. På den baggrund ændres linjen, så hovedformålet med den nye linje bliver at forbinde den østlige del af Hornsherred med med Jægerspris, og herfra give mulig forbindelse til Frederikssund med skift til 230R/316.
Omkring busbetjeningen på Hornsherred blev det på Plan- og Udviklingsudvalgets møde besluttet, at ændringsforslagene udbygges med følgende undersøgelser:
• Kan 316 afkortes i Jægerspris, når nu 230R opnår fast halvtimesdrift her?
• Kan 315 fra Venslev køre Svanholm – Krogstrup – Onsved - Skuldelev?
• Kan 317 kører fra Kyndby over Dalby og så videre nordpå via Dalby Huse og Over Dråby Strand til Jægerspris?
• Kan telebussen udnyttes bedre, så den bl.a. servicerer ungdomsskolen?
• Kan driften på Hornsherred optimeres, så forslaget kan gennemføres uden udgiftsstigning?
Der henvises til notat 4 for nærmere udredning af ovenstående spørgsmål.Høringsmaterialet:
Det bemærkes, at det er vigtigt at notat 1-3, skal læses i sammenhæng med notat 4.
Slutteligt skal nævnes at Frederikssund Kommune er i tæt dialog med Hillerød Kommune om at forlænge linje 393 til Uvelse ad Lysstrupvej med 4 daglige afgange. Hvis Frederikssund Kommune får en positiv tilkendegivelse fra Hillerød vil forslaget fremgå af den endelige Trafikbestilling 2012.
Kommentarer til forslagene skal være kommunen i hænde senest den 11. april 2011 kl. 08.00. Kommentarer kan fremsendes ved post til:
Frederikssund Kommune
Torvet 2
3600 Frederikssund
eller pr. e-mail til: vejtrafikogaffald@frederikssund.dk.