Frederikssund Kommune
Torvet 2, 3600 Frederikssund
Tlf. 4735 1000
epost@frederikssund.dk
Åbningstider:
Mandag kl. 9.00 - 15.00
Tirsdag Lukket
Onsdag kl. 9.00 - 15.00
Torsdag kl. 10.00 - 18.00
Fredag kl. 9.00 - 14.00
Grundejeren skal holde fortovet rent, også selv om det er en del af en offentlig vej. Det betyder en pligt til at fjerne ukrudt fra skel til fortovskant, feje fortov og fjerne affald.
HUSK: Det er ikke er tilladt at anvende kemiske ukrudtsmidler på offentlige arealer, veje og fortove i Frederikssund Kommune.
Grundejeren har ansvaret for at holde fortovet ved lige / ryddeligt om vinteren. Pligten omfatter rydning for sne og glatførebekæmpelse. Snerydning skal ske snarest muligt efter snefald.
Glatførebekæmpelse kan ske ved spredning af grus, sand eller evt. saltholdigt grus. Grundejeren har det juridiske ansvar for den samlede vintervedligeholdelse på de fortove og stier, der støder op til grunden.
Grundejeren kan blive erstatningspligtig for uheld som følge af manglende eller mangelfuld vintervedligeholdelse. Husk at have forsikringen i orden.
Færdsel på fortove og stier skal kunne ske uden gene for den gående trafik. Derfor er grundejerne forpligtet til at holde hække, buske, træer og anden beplantning langs fortovet tilbageskåret til skel.
Desuden kræves det at der skal være en fri højde over fortov på min. 2,8 m (og over kørebane på min. 4,0 m). Ingen beplantning må skygge for vejbelysning eller dække for vejskilte.
Vejbestyrelsen, som i de fleste tilfælde er Kommunen, kan kræve at beplantningen på eller ved fortov og stier fjernes eller beskæres, når det er nødvendigt af hensyn til færdslen.
Hvis det efter skriftlig henvendelse til grundejeren ikke sker, kan Kommunen efter påbud lade beskæringen udføre på grundejerens regning.
Som udgangspunkt må man ikke bruge fortovet til oplag af affald, byggematerialer eller til opstilling af containere og stillads.
Ønskes en midlertidig anvendelse at fortov til et sådant formål, kræver det en ansøgning til og tilladelse fra Vejmyndigheden.
Men man kan få tilladelse hos Vejmyndigheden til midlertidig brug af en del af fortovet til oplag. Det skal dog fortsat være muligt at komme forbi som fodgænger, også med barnevogn og kørestol. Materialerne skal fjernes hurtigst muligt i henhold til den tilladelse, man har fået.
Der gives ikke tilladelse til at sætte containere på fortovet, men Vejmyndigheden kan give tilladelse til kortvarig opsætning på kørebanen med behørig afmærkning.
Man må ikke grave i fortovet uden at have søgt Kommunen om tilladelse. Skal man have lagt ledninger i eller over fortove, kan man første begynde når man har fået en gravetilladelse fra Vejmyndigheden.
Ledningsejeren skal betale for at få arbejdet udført og sørge for at fortovet retableres bagefter. Det er som hovedregel entreprenøren der søger om gravetilladelse hos Kommunen og ikke den enkelte grundejer.
En grundejer der bygger på sin ejendom, og i den forbindelse har tung trafik til og fra ejendommen, har pligt til at færdigmelde byggeriet, således at Kommunen kan syne fortov og øvrigt vejareal.
Eventuelle skader som er opstået i forbindelse med byggeriet, skal udbedres og betales af grundejeren.
Det er ikke tilladt at køre på fortovet, ligesom ind- og udkørsel over fortov kun er tilladt på godkendte overkørsler. Dog er cykling over fortov aldrig tilladt.
Der kan undtagelsesvis gives tilladelse til midlertidig overkørsel, eller man kan få tilladelse til at etablere en ny overkørsel fra ejendommen til kørebanen.
Det kræver at man selv betaler og udfører arbejdet efter en typetegning, som fås hos Kommunen. Arbejdet må ikke igangsættes, før der er indhentet tilladelse fra Kommunen. Arbejdet skal bagefter synes og godkendes af Kommunen.
Grundejere hvis ejendomme støder op til en offentlig sti, har samme forpligtelser i forhold til stien som til fortovet, f.eks. med hensyn til beskæring af beplantning og vedligeholdelse. Dette gælder også, selv om der måske ikke er adgang fra ejendommen til stien.