Buresø - Frederikssund Kommune
Kontakt
S-tog

Buresø

Buresø ligger i en tunneldal, umiddelbart sydøst for Slangerup. Søen ligger i Allerød Kommune, Egedal Kommune grænser op til den sydlige bred, og Frederikssund Kommune til den vestlige.

Tunneldalen fra sidste istid løber i øst-vestlig retning,og kan følges langs Mølleåen helt til Øresundskysten. Mellem Buresø og den nærtliggende Bastrup Sø er der et vandskel. Buresø afvander via Græse Å mod vest til Roskilde Fjord, Bastrup Sø afvander mod øst til Mølleåen .

I søens nærhed findes mod syd sommerhuse og skov,og mod nord økologiske marker tilhørerende Mørdrupgård, der ejer Buresø.

Der er afmærkede stier i området, et badested med badebro for enden af Skovvej, to skovbadesteder ved Jørlunde Overdrev, bålpladser, pladser til primitiv overnatning. Sommerkiosk ved badestedet på Skovvej. Gode parkeringsforhold.

Ejendommene på sydbredden ligger på Slagslunde Overdrev, og i 1920'erne blev de fleste købt som landliggersteder. I 1960'erne blev de udstykket i sommerhusgrunde. Området blev kloakeret i 1991-92, og har nu en blanding af helårs- og sommerhusbeboelse.

Arealer ved søens vestende blev fredet i 1941, og senere fulgte dalbunden mellem Bastrup Sø og Buresø samt små felter på sydsiden.

Stiarealet ved søens vestende vedligeholdes af Vej og Park, Frederikssund Kommune, etm@frederikssund.dk

Buresøbadet

Se info om Skovene ved Buresø og Foldere om Mølleådalen

Buresø med omgivelser er en del af Naturparken mellem Farum og Slangerup.


Printet fra www.frederikssund.dk
Findes på denne sti: /content/dk/omrader/teknik_miljo/natur/friluftsliv/natursevardigheder/bureso
Ansvarlig for denne side: Lisbeth Dalgaard. Senest opdateret den 14. november 2011 af Dennie Grauballe.