Frederikssund Kommune
Torvet 2, 3600 Frederikssund
Tlf. 4735 1000
epost@frederikssund.dk
Åbningstider:
Mandag kl. 9.00 - 15.00
Tirsdag Lukket
Onsdag kl. 9.00 - 15.00
Torsdag kl. 10.00 - 18.00
Fredag kl. 9.00 - 14.00
Asbest som i mange år blev brugt i bygningsmaterialer, kendes bedst fra eternittage, men det findes også i en række andre byggematerialer.
Når man håndterer materialer der indeholder asbest, kan der ved forkert behandling blive frigivet store mængder mikroskopiske asbestfibre som kan trænge ned i lungerne, og det kan være kræftfremkaldende.
Type 1: Stærkt støvende asbestaffald, filtre og lignende. Materialet skal opbevares befugtet i tæt lukket emballage mærket ASBEST. Affaldet skal deponeres på godkendt modtagestation.
Type 2: Asbestholdigt affald der kan støve, f.eks. teknisk isolering, bløde lofts- og væg- plader, knust eternit og lignende. Materialet skal opbevares og transporteres befugtet og emballeres i dobbelte plastsække eller plastfolie, så det ikke kan støve til omgivelserne. Affaldet skal deponeres på godkendt specialdepot.
Type 3: Ikke støvende asbestaffald hvor asbesten er fast bundet f.eks. større fraktioner af eternitplader og lignende.Affaldet kan afleveres på fyldplads der er godkendt til at modtage affald af denne type.
Du kan også lade et firma forestå rensingen af taget. Hvis du lader et firma stå for afrensningen, bør du sikre dig at firmaets arbejdsmetoder er godkendt af arbejdstilsynet.
Du hænger selv på regningen for oprensning af asbeststøv fra din og naboernes ejendomme hvis firmaets metoder ikke er godkendte, eller hvis der er brugt en metode der støver. Og det kan blive meget dyrt!