Olietanke - Frederikssund Kommune
Kontakt
Rute 309 på stationen

Olietanke

Det er kommunen der er myndighed på sager vedrørende olietanke. Olietanke reguleres af Olietankbekendtgørelsen. Reglerne gælder for olietanke som bruges til opbevaring af råolieprodukter, og som indeholder mere end 50 liter. Olietanke, som bruges til opbevaring af spildolie eller kemikalier er ikke omfattet af reglerne.

Ejer og bruger har ansvaret for at en tank er lovlig. Ejeren af den matrikel hvorpå tanken er placeret, er ansvarlig for at tanken er registreret i BBR.

Olietanke reguleres efter størrelse

Olietanke opdeles i og reguleres efter kategorierne tanke under 6000 liter, mellemstore tanke og store tanke. Derudover er der særskilte regler for overjordiske og nedgravede tanke.

Tanke under 6000 liter

Olietanke der rummer mindre end 6000 liter. Se mere på siden om Olietanke under 6000 liter.

Mellemstore tanke

Nedgravede tanke mellem 6000 liter og 100.000 liter samt overjordiske tanke mellem 6000 liter og 200.000 liter. Se mere på siden om Olietanke over 6000 liter.

Store olietanke

Nedgravede tanke på 100.000 liter eller derover og overjordiske tanke på 200.000 liter eller derover. Se mere på siden om Olietanke over 6000 liter.

Generelle regler

Alle olietanke omfattet af olietanksbekendtgørelsen som etableres eller er etableret skal anmeldes til kommunen, hvis ikke det er sket. Ved sløjfning af en olietank, skal dette også anmeldes.

Etablering af nedgravede anlæg på 100.000 l og derunder samt overjordiske anlæg på 200.000 l og derunder skal anmeldes senest 4 uger før etablering. For olietanke mindre end 6.000 l beregnet til bygningsopvarmning er fristen dog 2 uger. Når etablering af en tank anmeldes til kommunen, registreres den også i BBR.

Sløjfning af nedgravede anlæg på 100.000 l og derunder samt overjordiske anlæg på 200.000 l og derunder skal anmeldes senest 4 uger efter sløjfningen.

Selvbetjening


Printet fra www.frederikssund.dk
Findes på denne sti: /content/dk/omrader/teknik_miljo/miljo/olie/olietanke
Ansvarlig for denne side: Lisbeth Dalgaard. Senest opdateret den 30. marts 2012.