Frederikssund Kommune
Torvet 2, 3600 Frederikssund
Tlf. 4735 1000
epost@frederikssund.dk
Åbningstider:
Mandag kl. 9.00 - 15.00
Tirsdag Lukket
Onsdag kl. 9.00 - 15.00
Torsdag kl. 10.00 - 18.00
Fredag kl. 9.00 - 14.00
Ved dyrehold skelner man mellem et erhvervsmæssigt dyrehold og et ikke-erhvervsmæssigt dyrehold. Skellet ligger ved om man har mere eller mindre end tre dyreenheder (DE).
Dyrehold med ikke-erhvervsmæssige dyrehold (typisk et hobbybrug) reguleres i henhold til Bekendtgørelse om miljøregulering af visse aktiviteter, kapitel 3.
Erhvervsmæssige dyrehold reguleres i forhold til Husdyrgodkendelsesloven og Husdyrgødningsbekendtgørelsen
I byzone- og sommerhusområder samt områder i landzone der ved lokalplan er overført til boligformål eller blandet erhverv, er svine-, kvæg-, fåre-, gede- og hestehold ikke tilladt . Dispensation kan gives af kommunen i særlige tilfælde.
Det er dog tilladt at holde højst 30 høns, fire voksne hunde med hvalpe under 18 uger samt tilsvarende størrelse af andre former for dyrehold. Der kan dog være skærpelser i kommunale regulativer eller grundejerforeningsvedtægter, specielt mht. haner.
Placering af bygninger m.m. kræver også særlig tilladelse - læs mere under Etablering, udvidelse og ændring af husdyrbrug.
Der findes ikke faste afstandskrav for det lille dyrehold. Dog bør bygninger og anlæg opføres mindst 2,5 meter fra skel.
For det erhvervsmæssige dyrehold gælder ifølge husdyrgodkendelseslovens §8 særlige afstandskrav for stalde, møddinger samt kompost i mark m.v.
En dyreenhed er en beregningsenhed, der anvendes til at "ensrette" de forskellige dyr og gødningsmængder, således at det er muligt at foretage sammenligninger.
Beregning af dyreenheder (DE) skal foretages ud fra Bek. 935 af 19. juli 2010.