Dagrenovation - Frederikssund Kommune
Kontakt
Kø ved Kronsprins Frederiks Bro som er oppe. Foto: KEJE.

Dagrenovation

Kundeservice 
Den daglige renovation varetages af Kundeservice hos I/S Vestforbrænding. Kontakt Kundeservice på 80 20 80 30, hvis du får problemer med manglende tømning eller hvis du har spørgsmål eller klager som vedrører dagrenovationssystemet. Kundeservice kan også kontaktes på kundeservice@vestfor.dk

Renoweb – åben 24 timer i døgnet
Du kan også benytte Renoweb til selv at indberette manglende tømning m.m. Du skal første vælge vej og husnummer, og den følgende side kan du udfylde med din reklamation og bemærkninger.

Tømningsdag
Se hvornår vi henter affald på din adresse. Indtast navnet på din vej og husnummer. I venstre side af billedet vises tømningsdagen.

Aviser, papir, flasker, emballage
Husk at aviser, papir, flasker, emballage skal sorteres fra til genanvendelse. Det er godt for både miljøet og økonomien, og det hjælper på pladsen i din affaldsbeholder eller sæk.

Undgå lugt fra din skraldespand
Pak madrester og andet let fordærveligt affald ind i plastikposer og slå en knude på, før du lægger dem i din skraldespand. På den måde undgår du lugt og maddiker ved din skraldespand. Skraldeposerne frasorteres maskinelt inden bioaffaldet bliver omdannet til biogas og gødning.

Renovationsordninger
I Frederikssund Kommune har vi to dagrenovationsordninger. Din dagrenovationsordning afhænger af om du bor i et helårsområde eller et sommerhusområde.

I helårsområderne skal du sortere dit affald fra den daglige husholdning i bioaffald og restaffald.

I sommerhusområderne på Hornsherred skal du ikke sortere, og vi henter affaldet i små skraldebiler for at skåne vejene. Derfor kan du ikke vælge en anden ordning.

Se om du bor i et sommerhusområde.

Ligger dit helårshus i et sommerhusområde, har du samme affaldsordning som sommerhusene. Ligger dit sommerhus i et helårsområde, har du samme ordning som helårshusene.

Behov for ekstra plads til skraldet?
Hvis du har for lidt plads til dagrenovationen kan du købe en større spand eller en ekstra spand. Du skal kontakte Affaldskontoret på vejtrafikogaffald@frederikssund.dk eller telefon 47 35 23 50.

Hvis du ved særlige lejligheder har brug for en ekstra skraldesæk kan du købe den følgende steder:

På alle kommunens biblioteker - SuperBest i Frederikssund - Superbrugsen i Jægerspris - Dagli´Brugsen i Kulhuse, Tømmergården i Kulhuse - Dalby Brugs i Dalby - Din Købmand i Neder Dråby - SuperBest i Skibby, Dagli´Brugsen i Skuldelev og Superbrugsen i Slangerup.

En ekstra sække koster 25,- kr. som dækker udgiften for indsamling kørsel og transport af affaldet. Når du køber sækkene SKAL de være mærket med: ”Frederikssund Kommune” og ”EKSTRA”. Sække der ikke er købt mærket, bliver ikke taget med af skraldemanden. Ekstra sækken afhentes af skraldemanden på afhentningsdagen.



Printet fra www.frederikssund.dk
Findes på denne sti: /content/dk/omrader/teknik_miljo/affald/for_boliger/dagrenovation
Ansvarlig for denne side: Kit Børrild. Senest opdateret den 8. marts 2012 af Dennie Grauballe.