Frederikssund Kommune
Torvet 2, 3600 Frederikssund
Tlf. 4735 1000
epost@frederikssund.dk
Åbningstider:
Mandag kl. 9.00 - 15.00
Tirsdag Lukket
Onsdag kl. 9.00 - 15.00
Torsdag kl. 10.00 - 18.00
Fredag kl. 9.00 - 14.00
12. januar 2012
I Frederikssund mener vi, at sundhed er vigtig. Det gælder for alle borgere.
Det er dog ikke alle borgere, der har det lige let i hverdagen.
Derfor øger vi indsatsen for at hjælpe kronisk syge ved at udbyde kurset "Lær at leve med kronisk sygdom". Kurset henvender sig til kronisk syge eller til de, der er pårørende til en borger med kronisk sygdom.
Kurset foregår over 6 gange á 2½ time med start den 21. februar.
Deltagerne mødes og drøfter aspekter af hverdagen, der kan være særligt udfordrende, når man lever med en kronisk sygdom tæt inde på livet. Mange bekymringer og udfordringer er de samme uanset diagnose. Derfor henvender "Lær at leve med kronisk sygdom" sig til alle, der har kronisk sygdom tæt inde på livet.
Kurset fokuserer på, hvordan man kan håndtere livet bedst muligt med de udfordringer man har, så man trods sygdom kan få et godt liv med masser af kvalitet.
Instruktørerne, Erik og Tami, er uddannede til at lede "lær at leve med kronisk sygdom". Desuden har de selv en kronisk sygdom, så de ved begge hvor skoen trykker.
Du kan læse mere om kurset her på hjemmesiden.
Vi holder også et informationsmøde den 31. januar kl.17-18 på Østergården, Frederiksborgvej 8 i Frederikssund. Brug hovedindgangen og gå til højre.
Her kan du møde instruktørerne og få mere at vide om hvordan kurset er opbygget, hvilke redskaber der arbejdes med, og hvad du kan få ud af at deltage.
Du er også velkommen til at kontakte sundhedskoordinator Louise Barkan Staal på 47 35 22 53 eller maile på sundhed@frederikssund.dk , hvis du vil høre mere om kurset eller tilmelde dig.