Foredrag og husmandskost - Frederikssund Kommune
Kontakt
Rundbold


8. februar 2012


Foredrag og husmandskost

Fredag den 24. februar kl. 18.00 til 21.30 indbyder Café Danner til årets første Folkemøde med mindfullness som tema.

Stress, krav og forandringer 

Vi lever i en tid præget af stress, krav og forventninger. Pauser er en mangelvare, og mange mennesker oplever ubalance og frustration i dagligdagen.

Ved at praktisere Mindfulness kan vi få mere ro og velvære i vores liv. Faktisk er Mindfulness en livsforlængende praksis som forbedrer både vores fysiske og mentale velbefindende!

Mange mennesker som har været i kriser eller i stressende situationer, har haft glæde af at finde ind til deres indre ro gennem en daglig praksis. Undersøgelser viser at blot få minutters daglig træning har en positiv effekt i løbet af få uger.

Et foredrag for dig som ønsker nærvær og balance i hverdagen

Metoderne i mindfulness er enkle og meget virkningsfulde. I træningen er der fokus på åndedrætsteknikker, meditation, opmærksomhedstræning og kropsøvelser - alt sammen værktøjer der kan bruges af både voksne og børn. Dette spændende foredrag handler om, hvordan vi ved hjælp af nemme teknikker og øvelser kan finde vejen tilbage til nærvær og balance.

Praktisk info 

Foredrag og to retters god husmandskost koster 168 kroner pr. person ekskl. drikkevarer. Børn under 12 betaler kun halv pris.

Menuen består af økologisk lam fra Lammeriet Tranegård og andet mundgodt. Bestilling på 47 35 20 63 eller cafedanner@frederikssund.dk inden 22. februar 2012.

 

Nyheder om Kultur & Fritid

8. februar 2012
Få mere kontakt med dig selv, på årets første folkekøkken i Café Danner, når der bydes på foredrag om mindfullness efterfulgt af to retters god husmandskost.

Se nyhedsarkiv


Printet fra www.frederikssund.dk
Findes på denne sti: /content/dk/omrader/kultur_fritid/nyheder_om_kultur_og_fritid/nyheder_2012/foredrag_og_husmandskost
Ansvarlig for denne side: Kenneth Jensen. Senest opdateret den 8. februar 2012.