God dialog om udbud - Frederikssund Kommune
Kontakt
Cafe Danner

Frederikssund Kommune
Torvet 2, 3600 Frederikssund
Tlf. 4735 1000
epost@frederikssund.dk

Åbningstider:
Mandag kl. 9.00 - 15.00
Tirsdag Lukket
Onsdag kl. 9.00 - 15.00
Torsdag kl. 10.00 - 18.00
Fredag kl. 9.00 - 14.00


2. december 2011


God dialog om kommunale udbud

Hvordan kan lokale virksomheder få større muligheder for at deltage i kommunalt udbudte opgaver?

Det var overskriften for et velbesøgt møde som Frederikssund Erhverv holdt i slutningen af november på Skjalm Hvide ved Slangerup. Både virksomhedsledere inden for BAME-netværket og byrådsmedlemmer var talstærkt repræsenteret - ikke kun i fremmødet, men også i debatten som viste stor vilje til at finde løsninger.

BAME-netværket er et netværk af virksomhedsledere inden for Bygge-, Anlæg-, Miljø-, og Energivirksomheder blandt Frederikssund Erhvervs medlemmer. Herfra havde man inviteret en repræsentant fra Håndværksrådet til at fremlægge deres bud på hvordan offentlige udbud kan gøres mere attraktive for mindre og mellemstore virksomheder. Der blev i den sammenhæng også givet eksempler på hvordan andre kommuner har håndteret tilsvarende udfordringer.

Fra Frederikssund Kommune fortalte fagchef for Byggeri og Natur, Dorte Søndergaard, om kommende udbud som kommunen er på vej med, og direktør for Arbejdsmarked, Erhverv og Teknik, Ejvind Mortensen, besvarede sammen med de fremmødte byrådsmedlemmer de spørgsmål som erhvervsfolkene havde.

Frederikssund Erhverv vil nu invitere til et lidt snævrere dialogmøde mellem parterne, med henblik på at udmønte de fremlagte ideer i praktisk handling. Et nyt møde i BAME-netværket, er planlagt til afholdelse i første halvdel af 2012.

Nyheder om Erhverv

2. december 2011
Mandag den 28. november havde Frederikssund Erhverv inviteret til møde om kommunale udbud. Det gav en god dialog mellem erhvervet og Byrådets medlemmer.

Se nyhedsarkiv


Printet fra www.frederikssund.dk
Findes på denne sti: /content/dk/omrader/erhverv/nyheder_om_erhverv/nyheder_2011/god_dialog_om_udbud
Ansvarlig for denne side: Kenneth Jensen. Senest opdateret den 8. januar 2012 af Dennie Grauballe.