Frederikssund Kommune
Torvet 2, 3600 Frederikssund
Tlf. 4735 1000
epost@frederikssund.dk
Åbningstider:
Mandag kl. 9.00 - 15.00
Tirsdag Lukket
Onsdag kl. 9.00 - 15.00
Torsdag kl. 10.00 - 18.00
Fredag kl. 9.00 - 14.00
Hegnet er en del af naboskabet, en fælles sag. Naboerne må som hovedregel selv bestemme, hvordan hegnet mellem deres ejendomme skal se ud. Hvis man ikke kan blive enig med sin nabo, skal man bruge reglerne i hegnsloven.
Man taler normalt om tre forskellige typer hegn.
De to første typer af hegn hører under hegnsloven. For det indre hegn gælder der ingen lovregler. Et hegn kan have mange udformninger. Det kan f.eks. være en hæk, et plankeværk, raftehegn, trådhegn eller en mur.
Naboer skal normalt deles om arbejdet og udgifterne til opsætning og vedligeholdelse af et fælleshegn.
Hvis man ikke kan blive enige med sin nabo kan Hegnsynet hjælpe med at få afklaret spørgsmål om hegn. Du kan læse mere om Hegnsynets opgaver på siden - Parterne i en hegnssynssag.
Du kan skrive til Hegnsynet og bede om at få foretaget et hegnsyn. I brevet skal der stå hvem og hvad man klager over. Når Hegnsynet har modtaget en anmodning indkaldes parterne til et møde, hvor sagen drøftes, og forhåbentlig kan der indgås et forlig. Du kan læse mere om mødet med Hegnsynet på siden - Møde med hegnsynet.
Træer bliver normalt ikke regnet for et hegn, hvorfor nabotvister om træer ikke kan behandles efter hegnslovens bestemmelser.
I nogle tilfælde vil træerne tilsammen danne et hegn. Hegnsynet vurderer om træerne har karakter af et hegn.
Der gælder følgende regler:
- Der skal være et vist antal træer.
- De skal være ensartede og af samme størrelse.
- Træerne skal stå på række.
- Der skal være kort indbyrdes afstand mellem træerne.
- Træerne må ikke stå længere end 1,75 meter fra skellet.
- Træerne skal udgøre en væsentlig del af skellets længde.
I følge hegnsloven må et træ ikke vokse ind i et fælleshegn og beskadige det, og træets grene må ikke være til fare for andre. Træer må heller ikke forhindre naboen i at færdes på sin grund med haveredskaber eller lignende.
Hvis man ønsker at klage over at naboens træer skygger, eller at grenene vokser ind over ens grund eller lignende, kan man lægge sag an ved den lokale underret.
Læs mere
Foreningen af Hegnsyn i Danmark
Se Bekendtgørelse om lov om Hegn
Se pjecen - Hegn og godt naboskab