Frederikssund Kommune
Torvet 2, 3600 Frederikssund
Tlf. 4735 1000
epost@frederikssund.dk
Åbningstider:
Mandag kl. 9.00 - 15.00
Tirsdag Lukket
Onsdag kl. 9.00 - 15.00
Torsdag kl. 10.00 - 18.00
Fredag kl. 9.00 - 14.00
Byggeri og Natur i Frederikssund Kommune fører tilsyn med boliger og øvrige lokaler til ophold, når der er mistanke om sundhedsfare. Kontakt:
Frederikssund Kommune
Byggeri og Natur
Torvet 2
3600 Frederikssund
4735 1000
byggeriognatur@frederikssund.dk
Vores tilsyn omfatter både boliger og øvrige lokaler hvor der opholder sig mennesker. Tilsynet omfatter alle typer ejerforhold, herunder private ejerboliger.
Lejere med indeklimaproblemer
Hvis lejer får mistanke om problemer med indeklimaet i sin bolig, skal han/hun rette henvendelse til udlejer/boligforeningen. De bør sammen løse eventuelle problemer. Hvis de ikke kan finde en løsning, og mener lejer at problemet har årsag i manglende vedligeholdelse, kan der rettes henvendelse til Huslejenævnet hvis man bor i privat udlejningsbyggeri, og Beboerklagenævnet hvis man bor i en almen bolig.
Alle kan tillige henvende sig til os ved mistanke om sundhedsfare. Henvendelse skal ske til ovenstående adresse/telefon.
Vi vejleder og rådgiver borgere, som henvender sig. Normalt vil man blive bedt om at fremsende en skriftlig klage (gerne pr. mail) hvis kommunen ønskes inddraget i sagen.
Sagens gang
Der kan være forskel på hvordan sager gribes an afhængig af problemernes karakter, ejerforhold m.v., men et typisk sagsforløb er som følger:
Afhængig af problemstillingerne er kommunens reaktionsmuligheder:
Kondemnering kan komme på tale, når der er sundhedsfare ved ophold i boligen. Bliver en bolig kondemneret, det vil sige forbud mod benyttelse af ejendommen til beboelse, tilbydes lejerne genhusning.
Råd til opretholdelse af et godt indeklima
Der kan være mange årsager til helbredsgener ved ophold i en bolig, eksempelvis husstøvmider, og der er i den videnskabelige verden ikke enighed om i hvilket omfang skimmelsvampe er sundhedsskadelige for mennesker. Der er ikke bestemte grænseværdier eller entydige målemetoder som uden enhver tvivl kan afgøre om en bolig er usund at opholde sig i. Derfor vil afgørelser bero på skøn.
Man kan selv gøre meget for at opretholde et sundt indeklima
Få mere information om skimmelsvamp