Byggeri i landzone
I landzone kræver næsten alt byggeri landzonetilladelse. Udstykning, terrænregulering, ændret anvendelse af arealer (f.eks etablering af ridebane) kræver også landzonetilladelse. Frederikssund Kommune er landzonemyndighed.
Landzonehåndbog om landzoneadministration i Frederikssund Kommune.
www.frederikssund.dk/annoncering - Landzonetilladelser bliver alene offentliggjort på kommunens hjemmeside.
Undtaget fra kravet om landzonetilladelse er:
-
Udstykning efter landbrugslovens § 8, stk. 4, til samdrift med en bestående landbrugsejendom.
-
Udstykning af en skovejendom efter landbrugslovens § 4, stk. 2.
-
Byggeri, der er erhvervsmæssigt nødvendigt for den pågældende ejendoms drift som landbrugs- eller skovbrugsejendom eller for udøvelse af fiskerierhvervet, jf. dog lov om planlægning § 35, stk. 2.
-
Ibrugtagen af bebyggelse eller arealer til landbrug eller skovbrug eller til brug for udøvelse af fiskerierhvervet.
-
Udstykning, byggeri eller ændret anvendelse i det omfang, dette er bestemt i en fredning efter lov om naturbeskyttelse eller udtrykkeligt er tilladt i en lokalplan, der er tilvejebragt efter reglerne i denne lov.
-
Indvinding af råstoffer i jorden.
-
Byggeri, der efter bygningsreglement for småhuse er fritaget for krav om byggetilladelse, og som ikke medfører oprettelse af en ny bolig.
-
Byggeri, der i bygningsreglement er fritaget for krav om byggetilladelse, og som etableres til brug for offentlige trafik-, forsynings- eller varslingsanlæg eller radio- og tv-modtagelse.
-
Til- og ombygning af helårshus, hvorved husets samlede bruttoetageareal ikke overstiger 250 m2.
-
Helårsboligs overgang til anvendelse som fritidsbolig.
-
Udstykning, der foretages på grundlag af en erhvervelse efter jordkøbsloven til et regionalt jordkøbsnævns formål.
-
Opførelse eller indretning i eksisterende bebyggelse af en bolig på en landbrugsejendom, hvis areal overstiger 30 ha, når den nye bolig skal benyttes i forbindelse med et generationsskifte eller til en medhjælper.
-
Byggeri til en udvidelse af en mindre erhvervsvirksomhed i det åbne land, som lovligt er etableret i en tidligere landbrugsbygning.
Du skal sende ansøgningen til Frederikssund Kommune, Byggeri og Natur, Torvet 2, 3600 Frederikssund eller pr. mail til byggeriognatur@frederikssund.dk
Har du spørgsmål til om dit byggeri eller planer for din ejendom i landzone er det en god idé, at kontakte Byggeri og Natur inden du sender en ansøgning.