Boligydelsens størrelse - Frederikssund Kommune
Kontakt
Fritidsfiskerne på Frederikssund Havn

Boligydelsens størrelse

Boligydelsens størrelse er afhængig af en række faktorer. De vigtigste er

  • Husstandens samlede aktuelle indkomst og formue
  • Huslejens størrelse
  • Boligens størrelse
  • Antallet af personer i husstanden

Du skal altid betale et mindstebeløb af huslejen selv. Dette beløb er på 11 pct. af din indkomst, dog mindst 15.300 kr. om året (2012).

Som udgangspunkt kan du højest modtage 42.720 kr. årligt (2012) i boligydelse. Dette beløb hæves dog i følgende situationer

  • Hvis du som pensionist bliver anvist en almen bolig mv. af kommunen
  • Hvis du er stærkt bevægelseshæmmet og din bolig er egnet for dit bevægelseshandicap
  • Hvis du modtager døgnhjælp efter servicelovens § 96
  • Hvis der er fire eller flere børn i husstanden

Du skal ikke betale skat af boligydelsen.

Boligydelsen beregnes på grundlag af husstandens samlede skattepligtige indkomst, inklusiv børns indkomst selvom de har frikort eller alm. skattekort. Det har ingen betydning om de bidrager til husholdningen på en eller anden måde.

Alle personer der har fast ophold i boligen indgår i beregningen. Også voksne børn, børnebørn m.m. selvom de reelt har uafhængig indkomst.

Der tages udgangspunkt i personernes A-indkomst efter fradrag af AM-/SP-bidrag og ATP-bidrag, renteindtægter, indbetalinger til kapitalpensioner m.m

Du kan selv lave en foreløbig beregning af din boligydelse. Du skal være opmærksom på at der kun bliver ydet boligydelse til selve huslejen. Det vil sige at udgifter til varme og elektricitet ikke skal regnes med, når du angiver huslejens størrelse.

Kommunen kan beslutte at give afslag på det ansøgte, hvis husstandens samlede indkomst ikke er dobbelt så stor som huslejen. Det kommer an på en konkret vurdering af de økonomiske forhold.

Endvidere kan evt. formue have indflydelse på boligydelsens størrelse, hvis den overstiger 736.200 kr.



____________________________

Søg i selvbetjening

____________________________


Blanketter til selvbetjening

____________________________


Hjælp til selvbetjening

____________________________


Digital post på borger.dk

____________________________

SKAT

____________________________

NemID - bestil digital signatur


Printet fra www.frederikssund.dk
Findes på denne sti: /content/dk/omrader/by_bolig/boligstotte/boligydelse_til_pensionister/boligydelsens_storrelse
Ansvarlig for denne side: Suzanne Dalgas. Senest opdateret den 13. december 2011 af Marianne Schelle.