Frederikssund Kommune
Torvet 2, 3600 Frederikssund
Tlf. 4735 1000
epost@frederikssund.dk
Åbningstider:
Mandag kl. 9.00 - 15.00
Tirsdag Lukket
Onsdag kl. 9.00 - 15.00
Torsdag kl. 10.00 - 18.00
Fredag kl. 9.00 - 14.00
Omsorgscenteret Tolleruphøj, Roskildevej 160 A ,3600 Frederikssund. Telefon: 47 31 22 25
Leder: Marianne Broby Andersen. Mail: aeldre@frederikssund.dk
Tolleruphøj ligger i udkanten af Frederikssund omgivet af villakvarter, skole og børnehave. Der er busforbindelse til byens centrum.
Centeret er bygget i 1968 og står efter restaurering og tilbygning som et moderne byggeri i 2 etager. Der er gårdhaver og mindre grønne områder.
Boligerne ligger adskilt fra centerdelen. Det giver gode muligheder for at vælge privatheden eller at opsøge fællesskabet i centerdelen. Der er 38 boliger med 2 rum, og der er terrasse til de boliger, der ligger i stueetagen.
Foruden de i alt 38 boliger rummer Tolleruphøj 14 rehabiliteringspladser, et aktivitetscenter, daghjem, træningsfaciliteter, kontorer til hjemmepleje og administration samt køkken med café. I køkkenet tilberedes al mad til beboerne og til borgere i lokalområdet.
Tolleruphøj har eget vaskeri hvor beboernes private tøj vaskes.
Ud over de 38 boliger på Tolleruphøj, er der tilknyttet en selvstændig enhed med 16 boliger, som ligger på Frederiksborgvej 4 i Frederikssund Centrum.
Et brugerstyret dagcenter har til huse på centeret, og det er til glæde for alle, når pensionister fra lokalområdet dagligt mødes til fælles aktiviteter. Læs mere om det brugerstyrede dagcenter
Kommunen og embedslægen fører årligt tilsyn med plejeboligerne.
Kommunens takster for døgnkost og for servicepakken omfatter vask og leje af linned, rengøringsmidler og husholdningsartikler, vask af personligt tøj samt antenneafgift.