Frederikssund Kommune
Torvet 2, 3600 Frederikssund
Tlf. 4735 1000
epost@frederikssund.dk
Åbningstider:
Mandag kl. 9.00 - 15.00
Tirsdag Lukket
Onsdag kl. 9.00 - 15.00
Torsdag kl. 10.00 - 18.00
Fredag kl. 9.00 - 14.00
Du har ret til at blive kørt til hospitalet i fx. ambulance eller kørestolskøretøj, hvis du ikke selv kan komme derhen på grund af din sygdom.
Ellers skal du som hovedregel selv sørge for at komme til og fra hospitalet og selv betale for transporten. Alene det at du ikke har adgang til bus eller tog, berettiger ikke til transport eller refusion.
Der er dog følgende undtagelser:
Regionen yder tilskud til dine transportudgifter til og fra regionens hospitaler svarende til billigste forsvarlige transportmiddel
Refusion sker ved at du sender en bekræftelse fra den afdeling på hospitalet du er blevet behandlet på, til hospitalet/kørselskontoret nærmest din bopæl.
Refusion indsættes på din Nemkonto.
Refusionen kan ikke overstige de faktiske udgifter.
Der sker kun udbetaling med virkning 1 år tilbage i tiden fra sidste behandlingsdato.
Frederikssund Kommune ligger i Region Hovedstaden, og du kan på deres hjemmeside læse mere om transport og transportgodtgørelse, samt du kan læse deres pjecer om siddende patientbefordring og patientrettigheder.
Hvis du har brug for yderligere afklaring og information om kørsel, skal du kontakte afdelingen hvor du skal behandles. Telefonnummeret til behandlingsafdelingen fremgår af indkaldelsesbrevet du modtager fra hospitalet.