Frederikssund Kommune
Torvet 2, 3600 Frederikssund
Tlf. 4735 1000
epost@frederikssund.dk
Åbningstider:
Mandag kl. 9.00 - 15.00
Tirsdag Lukket
Onsdag kl. 9.00 - 15.00
Torsdag kl. 10.00 - 18.00
Fredag kl. 9.00 - 14.00
Hvis du søger om eller modtager ydelser fra Ældreservice, får du oprettet en journal i kommunens elektroniske omsorgssystem.
Her registrerer vi dine stamdata, kontaktoplysninger til pårørende, relevante oplysninger om dine helbredsmæssige og sociale forhold og hvilke ydelser du søger om, eller har fået bevilget.
Formålet er at sikre, at du bliver visiteret på et fyldestgørende grundlag, og at du får den rette behandling, omsorg og pleje.
Hjemmeplejens medarbejdere kan via deres arbejdstelefoner få adgang til data fra journalerne.
Personalet har pligt til at notere i journalen, hvis de observerer ændringer i din situation, og de har ansvar for, at oplysninger der har betydning for din behandling og pleje findes i journalen. Det kan for eksempel være oplysninger om din medicin eller en plan for sårpleje.
Personalet må kun videregive oplysninger til for eksempel læge eller sygehus med dit samtykke. Personalet har tavshedspligt , og de har kun adgang til oplysninger om de borgere, de leverer ydelser til. Du kan bede om aktindsigt, hvis du vil vide, hvilke oplysninger, kommunen har registreret.