Frederikssund Kommune
Torvet 2, 3600 Frederikssund
Tlf. 4735 1000
epost@frederikssund.dk
Åbningstider:
Mandag kl. 9.00 - 15.00
Tirsdag Lukket
Onsdag kl. 9.00 - 15.00
Torsdag kl. 10.00 - 18.00
Fredag kl. 9.00 - 14.00
Hvis du skylder penge til en eller flere daginstitutioner, kan SKAT tilbageholde din børne- og ungeydelse med op til 100 procent.
Den 31. marts 2011 trådte en ændring vedrørende børne- og ungeydelsen i kraft. Ændringen betyder, at SKAT nu har mulighed for at modregne 100 procent (tidligere 50 procent) i udbetalingen af børne- og ungeydelse, såfremt du som modtager af børne- og ungeydelsen er i restance med din betaling til daginstitution. Ændringen træder i kraft fra og med udbetalingen 20. april 2011 (2. kvartal 2011).
SKAT tilbageholder pengene, indtil du ikke længere skylder penge til daginstitutionen.
Du får din børne- og ungeydelse til dækning af de udgifter, du har til dine børn. En af de udgifter du har, er til pasning. Derfor kan SKAT beholde hele børne- og ungeydelsen, når du skylder for betaling af daginstitution.
Læs mere på SKAT's hjemmeside om børne- og ungeydelsen samt om modregning.