Frederikssund Kommune
Torvet 2, 3600 Frederikssund
Tlf. 4735 1000
epost@frederikssund.dk
Åbningstider:
Mandag kl. 9.00 - 15.00
Tirsdag Lukket
Onsdag kl. 9.00 - 15.00
Torsdag kl. 10.00 - 18.00
Fredag kl. 9.00 - 14.00
Vedtægter for Handicaprådet i Frederikssund Kommune
Kapitel I
Formål
§ 1. Handicaprådet rådgiver Byrådet i handicappolitiske spørgsmål og kan behandle alle lokalpolitiske spørgsmål, som vedrører mennesker med handicap.
Stk. 2. Handicaprådet kan derudover tage spørgsmål af mere generel karakter op til drøftelse og komme med forslag til såvel politiske som administrative initiativer.
Stk. 3. Samarbejdet mellem Frederikssund Kommune og handicaprådet har yderligere til formål at fremme lige muligheder for mennesker med handicap i forhold til kommunens tilbud til borgerne.
Kapitel II
Lovgrundlag
§ 2. Handicaprådet er nedsat i henhold til § 37 a, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og Retssikkerhedsbekendtgørelsen §§ 48–52 (Bek. nr. 709 af 3/7 2009).
Kapitel III
Opgaver
§ 3. Handicaprådet er et rådgivende organ, og skal i sit arbejde virke for de bedst mulige vilkår for kommunens handicappede.
Stk. 2. Handicaprådet kan behandle alle lokalpolitiske spørgsmål, som vedrører mennesker med handicap.
Stk. 3. Handicaprådet kan tage kontakt med andre, herunder andre handicapråd og Det Centrale Handicapråd med henblik på at få belyst særlige temaer.
Stk. 4. Handicaprådet kan tage spørgsmål af mere generel karakter op til drøftelse og komme med forslag til såvel politiske som administrative initiativer. Handicaprådet kan i den forbindelse anmode om at få forelagt og belyst emner og spørgsmål af principiel karakter.
Stk. 5. Handicaprådet kan på eget initiativ rejse og drøfte spørgsmål, som findes relevante for handicappede borgere.
Stk. 6. Handicaprådet skal drøfte handicappedes problemer og muligheder, og praktiske løsninger til forbedringer af de handicappedes muligheder for at færdes i Frederikssund Kommune.
Stk. 7. Handicaprådet må ikke behandle spørgsmål om enkeltpersoners forhold, herunder personalesager eller konkrete klagesager.
Stk. 8. Handicaprådet afgiver en årsberetning om sit arbejde ved årsskiftet.
Kapitel IV
Organisatorisk placering og sammensætning
§ 4. Handicaprådet er nedsat af Byrådet.
Stk. 2. Handicaprådet har 10 medlemmer, hvoraf 4 medlemmer er udpeget af Danske Handicaporganisationer (DH), 1 medlem er udpeget af organisationer uden for DH, samt 5 medlemmer udpeget af Byrådet, heraf et antalt af dets medlemmer.
Stk. 3. Byrådet har ansvaret for, at handicaprådet sammensættes, så medlemmerne repræsenterer forskellige handicapgrupper og forskellige interesseområder i kommunen herunder både børn og voksne med handicap.
Stk. 4. Handicaprådet vælger sin formand og næstformand blandt medlemmerne i rådet.
Stk. 5. Der udpeges en personlig stedfortræder for hvert medlem af rådet, som deltager i rådets møder ved det ordinære medlems forfald.
Stk. 6. Såfremt et af rådets medlemmer flytter fra kommunen i funktionsperioden indtræder stedfortræder i handicaprådet, hvorefter der udpeges en ny stedfortræder.
Stk. 7. Rådet er beslutningsdygtig, når halvdelen af medlemmerne er til stede.
Kapitel V
Funktionsperiode og konstituering
§ 5. Handicaprådet virker i en 4-årig periode, svarende til den kommunale valgperiode, dog således at medlemmerne fungerer, indtil nye medlemmer indstilles eller udpeges.
Stk. 2. Byrådet er ansvarlig for indkaldelse til det første konstituerende møde i handicaprådet.
Kapitel VI
Økonomi
§ 6.Byrådet afholder udgifterne ved handicaprådets virksomhed, herunder dækning af nødvendige udgifter til handicapkompensation som f.eks. tegnsprogstolkning.
Stk. 2. Byrådet yder diæter, erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste og udgiftsgodtgørelse efter reglerne i § 16 a i lov om kommunernes styrelse til handicaporganisationernes medlemmer af handicaprådet.
Stk. 3. Byrådet yder i fornødent omfang sekretariatsmæssig bistand til handicaprådet.
Kapitel VII
Ændringer og ikrafttræden
§ 7. Vedtægten træder i kraft efter godkendelse i Byrådet.
Stk.2. Vedtægterne kan til enhver tid tages op til drøftelse i handicaprådet.Stk. 3. Vedtægtsændringer forelægges og godkendes af Byrådet.
Godkendt af Frederikssund Byråd, den 29. september 2010.