KvikSvar med chat - Frederikssund Kommune
Kontakt
Festfyrværkeri


30. maj 2011


Kommunerne holder åbent når borgerne har fri

Under denne overskrift lanceres den 6. juni 2011 et projekt hvor fem kommuner går sammen om at etablere en hotline, som skal understøtte straksafklaring og selvbetjening på nettet udenfor normal åbningstid.

Link til KvikSvarKMD's Kontaktcenterløsning - KvikSvar - findes på kommunens hjemmeside, og giver adgang til straksafklaring på en række offentlige ydelser - f.eks. hvordan man skriver sit barn op til dagtilbud, bestiller nyt sundhedskort eller beregner boligsikring.

Ved at benytte KvikSvar behøver man ikke at ringe eller møde op på Rådhuset for at få svar på sit spørgsmål.

For mange er det en fordel at de kan få svar på deres spørgsmål med det samme og når det passer ind i deres hverdag. Fordelen ved de digitale løsninger er at de er åbne døgnet rundt. Og det understøtter vi nu yderligere ved at udvide vores åbningstider med hjælp og rådgivning.

Den nye selvbetjeningshotline til KvikSvar er åben fra 10.00 til 22.00 mandag til torsdag, og fra 10.00 til 18.00 om fredagen. I dagtimerne bemandes hotlinen af de enkelte kommuner, men fra kl. 15.00 ydes servicen på tværs af de fem deltagende kommuner, som er Fredensborg, Frederikssund, Furesø, Holbæk og Sorø.

Spørgsmål vedrørende KvikSvar og selvbetjeningshotlinen kan rettes til Borgerservicechef Britt Christensen på 47 35 10 00, mobil 23 29 17 55 eller borgerservice@frederikssund.dk.

Se Projekt Online Borgerbetjenings pressemeddelelse i anledning af projektets start.

Nyheder om Kommunen

30. maj 2011
Forsøgsprojekt åbner for chatfunktion på kommunens KvikSvar-løsning

Se nyhedsarkiv


Printet fra www.frederikssund.dk
Findes på denne sti: /content/dk/generelle_kommuneoplysninger/om_kommunen/nyheder_om_kommunen/nyheder_2011/kviksvar_med_chat
Ansvarlig for denne side: Dennie Grauballe. Senest opdateret den 30. maj 2011.