Frederikssund Kommune
Torvet 2, 3600 Frederikssund
Tlf. 4735 1000
epost@frederikssund.dk
Åbningstider:
Mandag kl. 9.00 - 15.00
Tirsdag Lukket
Onsdag kl. 9.00 - 15.00
Torsdag kl. 10.00 - 18.00
Fredag kl. 9.00 - 14.00
24. oktober 2011
Ledige i Frederikssund Kommune har nu mulighed for - i ro og mag hjemme foran pc'en - at forberede mødet med Jobcentret, og om nødvendigt få hjælp via chatten.
Jobcentre har indtil nu skulle bruge lang tid på at yde generel vejledning og information forud for møder med ledige og sygemeldte. Nu samles al denne information og rådgivning i en fælles digital selvbetjeningsløsning, som understøttes af de fem kommuner: Furesø, Frederikssund, Fredensborg, Sorø og Holbæk.
- Vi er fem kommuner der er gået sammen om at tilbyde de ledige i vores kommuner en samlet digital adgang til de informationer, de har brug for som ledige eller sygemeldte. Det betyder at de ikke behøver kontakte Jobcenter for at få svar på de generelle spørgsmål der opstår, når de bliver ledige eller sygemeldes. Derved frigives tid hos jobcentermedarbejderne, tid som kan bruges langt mere effektivt i den individuelle rådgivning, siger Merete Kølln, jobcenterchef i Frederikssund Kommune.
Som ledig i Frederikssund finder man informationerne via KvikSvar på www.frederikssund.dk. Der er udarbejdet 50 forskellige artikler, som fortæller om regler, rettigheder og pligter i et let tilgængeligt sprog.
Her findes svar på hvordan man søger om dagpenge eller kontanthjælp, man kan læse om uddannelsespålæg, hvilke regler der gælder hvis man bliver syg eller ønsker at holde ferie som ledig, hvad man skal forberede til de forskellige møder på Jobcenter, hvor tit man indkaldes til møde og meget mere.
Projektet er en del af Projekt Online Borgerbetjening 24/7, som er støttet af Fonden for Velfærdsteknologi. Indholdet på Jobcenterområdet er udviklet i samarbejde mellem de fem projektkommuner og KMD.
KvikSvar på Frederikssund.dk kan benyttes både til at forberede møder med Jobcenter og til at finde information om mange andre kommunale ydelser. Via KvikSvar kan man chatte med Borgerservice mandag til fredag kl. 8.00 - 22.00.
For yderligere information om Projekt Online Borgerbetjening 24/7, kontakt borgerservicechef Britt Christensen på bchri@frederikssund.dk , 4735 1090 eller 2329 1755 .
Se tidligere nyhed om Projekt Online Borgerbetjening 24/7