Frederikssund Kommune
Torvet 2, 3600 Frederikssund
Tlf. 4735 1000
epost@frederikssund.dk
Åbningstider:
Mandag kl. 9.00 - 15.00
Tirsdag Lukket
Onsdag kl. 9.00 - 15.00
Torsdag kl. 10.00 - 18.00
Fredag kl. 9.00 - 14.00
Borgerservice i Frederikssund er primært digital service. Det giver dig adgang til Borgerservice hele døgnet, og betyder at du kan benytte vores mange servicetilbud på netop det tidspunkt, som passer dig bedst.
Du finder servicetilbuddene i Selvbetjening, i KvikSvar på Frederikssund.dk og på Borger.dk
Du kan for eksempel
Derudover kan du læse om hvilke betingelser du skal opfylde for at få adgang til en række ydelser:
På Borger.dk og Virk.dk har du adgang til din digitale postkasse. Digital Post er din mulighed for at kommunikere sikkert og krypteret digitalt med kommunen og andre offentlige myndigheder.
Det er her du finder de breve som kommunen sender til dig, hvis du er tilmeldt Digital Post. Husk at du kan slå din e-boks og din digitale postkasse sammen til én.
Du kan skrive til både kommunen og andre offentlige myndigheder fra din digitale postkasse. Læs om e-boks og Digital Post
Får du brug for hjælp til en af kommunens digitale servicetilbud, eller kan du ikke finde svar på dit spørgsmål, er der hjælp at hente. Du kan chatte med en borgerservicemedarbejder alle hverdage fra kl. 8-22. Du skal blot aktivere chat-ikonet i KvikSvar .
Uden for åbningstiden kan du sende en mail med dit spørgsmål i stedet, og vi vil svare dig hurtigst muligt herefter.
Skal du have nyt pas eller kørekort er det fortsat nødvendigt at du møder i Borgerservice på Rådhuset. Du skal udfylde og underskrive ansøgningsskemaet inden du møder op. Derudover skal du medbringe relevant dokumentation.
Du finder både ansøgningsskema, priser og nærmere oplysninger om nyt pas eller kørekort under Selvbetjening, i KvikSvar og på Borger.dk.
Får du brug for hjælp til at benytte et af de digitale servicetilbud, har du også mulighed for at ringe til eller møde op i Borgerservice på Rådhuset. Vælger du at ringe, skal du have din NemID brugerid og adgangskode samt dit kodekort parat, da vi sjældent har mulighed for at hjælpe dig uden.
Møder du personligt op, skal du medbringe NemID brugerid og adgangskode samt dit kodekort, da de skal benyttes i langt de fleste tilfælde.